Sejlads

Vi tog tidligt til Trogir og spiste morgenmad og var klar til at sejle ca 10:30. Desværre tog det lang tid at få båden med alle de detaljerede intruktioner så først knap en time senere stævnede vi ud.

Godt en time senere ankom vi til XYZ hvor vi havde planlagt at ankre op og bade. Desværre viste det sig at vi ikke havde en lille båd med og da der ikke var nogen havn kunne vi ikke lægge til kaj. Vi måtte derfor slukørede sætte sejl igen og sejle til øen Solta hvor vi håbede at der i byen Maslinica var en havn. Vi var meget tørstige og trække af sol og vind, og håbede på at kunne slappe af.

Det viste sig at der var en havn, og at vi kunne lægge til med god plads til andre både. I Kroatien skal man bakke ind og trække et reb ud af vandet som skal bindes til stævnen af båden. En venlig mand på havnen som drak kaffe trak i rebet så vi kunne få fat i det. Kurt gjorde det godt fast i stævnen, så godt at vi havde svært ved at nå helt til kaj.

Vi fik lagt til og alle kom fra borde, omend der skulle hoppes en del.

Vi fandt en cafe og bad først om vand. Efter 2 minutter var de første to flasker drukket og vi bad om en ny inden vi gik videre med bestilling af mad og drikkevarer. Det var super dejligt at få mad, drikke, fast grund under fødderne og at sidde i skyggen og bare slappe af og lave ingenting.

Efter 1 times afsplapning stævnede vi ud igen og efter en kort sejlads ankrede vi op ved en lille ø for en hurtig svømmetur. Det var super at springe i vandet fra båden og svømme rundt. Båden drev en smule så det var vigtigt at blive tæt på båden hele tiden.

Oppe på båden igen skulle vi sætte sejl, hviket ikke er enkelt da det skal føres ind i en rille i masten manuelt. Det tager en del tid og mens Kurt og Morten knoklede styrede Lotte. Da vi endelig havde fået sat stor-sejlet og rullet for-sejlet ud var vi klar til at sejle tilbage til Trogir. Desværre lå vi uheldigt og måtte lave en bomning hvilket resulterede i at Lotte blev ramt af rebet og Sofie blev bange da båden i manøvren krængede en del, dog uden at vi på noget tidspunkt var i fare for at vælte.

Derefter gik turen tilbage mod Trogir og vi havde en smule besvær med at finde den eksakte kurs, men heldigvis havde Kurt medbragt sin GPR så vi kunne finde den rette kurs. Desværre viser en ikke kursen over vand, men i fugleflugtslinie, og da vi skulle ind i en bugt bag en pynt var det lidt svært at navigere. Men det lykkedes. Vi lænsede derefter for stor-sejl ind i bugten, men Morten var bange for at gentage successeen med bomningen tidligere på dagen så efter et stykke tid satte vi motor og gik ind for motor. Da vi skulle tage stor-sejlet ned skulle vi gå op i vinden, og igen endte det i en ikke helt optimal manøvre som fik båden til at krænge hvilket Sofie absolut ikke syntes om.

Derefter gik turen videre ind mod Trogir og ind i havnen som er smal. Vi skulle igen bakke ind og måtte lave en tre-punkts-vending med en båd hvilket ikke er helt nemt. Men det så ud til at båd-instruktøren, som stod på kajak, var imponerede over ihvertfald den del af vores sejlads.

Efter en varm dag var det fantastisk at tage et bad i marinaens faciliteter. Vi følte os som "rigtige" sejlere.
Aftensmaden blev indtaget i Trogir i vores sejlertøj, bortset fra Lotte som havde været så forudseende at tage rent tøj med.

Vi tog den tidligere færge hjem til vores lejlighed, og var så heldige at blive sat af udfor hotel Jedran, så gåturen hjem var det halve af hvad den plejer.